Vil du også øverst på Google?
SEO er et must i en ambitiøs marketingplan
Hvis du vil være til stede online og have succes med online marketing, er det et must at lægge kræfter og ressourcer i SEO. Vi googler, inden vi køber, sådan er det for næsten alle forbrugere og produkter, og derfor er det essentielt at ligge godt i Googles søgeresultater.
SEO står for Search Engine Optimization, som er blevet oversat til dansk som søgemaskineoptimering, men det bliver som regel bare betegnet SEO. Hvad det går ud på ligger i navnet, nemlig at man optimerer sit indhold og hjemmeside, så søgemaskinerne synes godt om det.
Det kræver teknisk indsigt, fremragende indhold og en tydelig strategi og planlægning at få succes med SEO. Det er en længerevarende proces, hvor man ikke kan forvente at få succes fra den ene dag til den anden.
Til gengæld varer en indsats lang tid modsat annoncering, som virker, så længe du poster penge i indsatsen. Hver tilgangsvinkel har sine fordele og ulemper, og derfor er en helhedsorienteret indsats inden for online marketing anbefalelsesværdig.
Content er vigtigt på flere planer
Som nævnt kræver god SEO fremragende indhold. Det gælder både den tekst, som Google læser på og vurderer relevans ud fra, men det gælder også den oplevelse, som den besøgende får på din hjemmeside. Du skal kunne fastholde den besøgende og tilbyde noget, som er værd at bruge tid på.
Hvis den besøgende har en dårlig oplevelse på din hjemmeside med dårlig funktionalitet og uinspirerende indhold, forsvinder vedkommende hurtigt, og det påvirker din søgemaskineoptimering negativt. Derfor skal du og din hjemmeside altid tilbyde noget, som er interessant, og som er værd at bruge tid på.
En anden del af godt content er, at det er værd at linke til. Links er en vigtig del af Googles måde at vurdere en hjemmeside på, og derfor er det essentielt at kunne tiltrække links – det gør man bedst ved at producere content i topklasse.
Hvad det skal være for content, varierer fra case til case, for det skal naturligvis være relevant. Men det kan spænde så vidt fra et velskrevet blogindlæg over en interaktiv beregner til betagende film.
Styr på teknikken
Der ligger meget teknik i en hjemmeside, og selvom Google er god til mange ting, er det stadig et stykke kode eller en robot, om man vil, der læser ens hjemmeside. Derfor er det bestemte tekniske faktorer, der skal være styr på, for at give Google de bedste betingelser for at læse ens hjemmeside korrekt.
Det er både i forhold til struktur af sidens URL’er, sidens indhold, indlæsningshastigheden og meget andet, der hører under paraplyen med tekniske faktorer, man skal have styr på. Alt det kan vi hjælpe med, og vi anser det som en naturlig del af arbejdet med SEO at optimere de tekniske faktorer.
Strategi – for SEO og sammen med resten
Ligesom med så mange andre områder er det vigtigt at lave en god strategi for arbejdet med SEO. Fordi der er så mange faktorer på spil, er det vigtigt at planlægge arbejdet, så man får mest muligt ud af sine ressourcer, men også for at have et realistisk billede af SEO.
Søgemaskineoptimering er nemlig en længerevarende proces, og resultater kommer ikke dagen efter, man har lavet noget om. I nogle tilfælde kan der gå længere tid, inden man kan høste frugten af sit arbejde, men når frugten er moden, kan den også give et stort afkast.
Strategien er også vigtig i forhold til de andre platforme, du vil markedsføre din virksomhed på. Det hele skal spille sammen, så man får mest muligt ud af sine markedsføringskroner.
Det kan være, man gennem SEO sigter efter at få interesserede ind på hjemmesiden, som så rammes med et budskab på Facebook om at skrive sig op til et nyhedsbrev, som leder til den endelige kontakt eller det endelige køb. Det kan også være noget helt andet. Sikkert er det bare, at man får mest ud af sin indsats ved at tænke 360° marketing.
Er du nysgerrig på at høre mere om, hvordan vi kan styrke din online tilstedeværelse, så kontakt gerne vores Marketing Chef Ane Blach.
Leads
4.600 nye medlemmer til kundeklubben med Gamification
Din Tøjmand har fået over 4.600 nye medlemmer i sin kundeklub på under tre uger gennem en succesfuld kasinokampagne med gamification.
Eksponering
1,2 mio. visninger med Facebook-kampagne
Gennem Facebook-annoncering og en inspirerende iPaper har vi skabt en kampagne, der er gået lige i forbrugernes (jule)hjerte.