Produktbilleder og produktvideoer
Produktbilleder og produktvideoer – essentielle for salget
Når du skal sælge produkter, skal du kunne vise dem frem, og de skal se godt ud. Der er ingen kunder, der vil købe noget, som ikke tager sig ud fra sin bedste side, når konkurrenten har noget, som er pænere, og prisen er sammenlignelig. Derfor er det vigtigt, at dine produktbilleder og produktvideoer har høj kvalitet.
Vi har stor erfaring med at tage billeder og video af en række forskellige produkttyper, som er blevet brugt i mange forskellige sammenhænge.
Et produktbillede er ikke bare et billede. Det skal passe ind i den plan, du har for produkterne og markedsføringen. Måske skal du have billeder til et katalog, måske er det billeder til annoncering på sociale medier, eller måske skal det være billedet af produktet på din hjemmeside lige ved siden af købsknappen.
Dine behov afgør, hvordan vi ender med at tage billederne, ligesom din virksomheds identitet og stil spiller ind på, hvordan billederne skal se ud.
Fang øjet med en video
Billeder er gode og fleksible at bruge til at sælge dine produkter, fordi de kan passes ind flere steder. Du kan dog også tage billederne af dine produkter et skridt videre og få produktvideoer. De levende billeder fanger seeren og giver flere muligheder for at fortælle en historie om produkterne.
Det kan være et relativt simpelt greb som at sætte produktet i aktion, så seeren kan se, hvordan det ser ud og bliver brugt i praksis, eller det kan være en mere abstrakt fortælling.
Produktvideoer kan bruges flere steder, end man lige skulle tro, og det er en måde at give noget ekstra til produktet. Det er særligt oplagt til reklamefilm til tv og streaming, men videoerne passer til mange platforme, og effekten kan være meget stor.
Fritlægninger og miljøbilleder
Med vores eget studie og mange muligheder for at style indretningen efter produktet, kan vi tage alle typer af produktbilleder. Vi er vant til at tage mange billeder af forskellige produkter lige fra møbler til teknisk komplicerede produkter, som passer til kundens ønsker.
Det gælder både miljøbilleder, hvor produkterne indgår i et samlet miljø – dog altid med produktet i fokus. Det giver den potentielle kunde et godt indblik i, hvordan eksempelvis en sofa kunne se ud i ens egen stue.
Det gælder også fritlægninger, som er billeder hvor al baggrund er skåret fra. Det giver eksempelvis mulighed for at indsætte et produkt i et katalog på en farvet baggrund, eller de bliver ofte brugt på webshops som produktbilleder på købssiden.
![Dorte 1](https://touche.dk/wp-content/uploads/2020/05/Dorte-1.jpg)
Er du nysgerrig på at høre mere om, hvordan vi kan iscenesætte dit produkt eller brand, så kontakt vores stylist og dekoratør Dorte Dahl.
Biografreklame og tv spot
Plantoramas nye julefilm fik 50.000 visninger på få uger
Juleønsket gik i opfyldelse! Vi tog teten, styrede hele processen og gjorde en videodrøm til virkelighed. Se filmen “Et drys af magi og julefantasi”.
![Plantorama julefilm poster](https://touche.dk/wp-content/uploads/2021/11/Plantorama-julefilm-poster.jpg)
Produktfilm
Produktfilm om senge får tusindvis af visninger
Hvordan undgår man, at en produktfilm om funktionaliteter drukner i mængden af halvtør produktinformation? I Dunlopillos tilfælde bringer man bamser, planter og appelsinjuice i spil.
![dunlopillo crashtest casecover](https://touche.dk/wp-content/uploads/2020/05/dunlopillo-crashtest-casecover.jpg)